Persondatapolitik
PERSONDATAPOLITIK FOR COPENHAGEN FASHION OUTLET
-
GENERELT 1.1 Copenhagen Fashion Outlet (CF Stores ApS, CVR-nr 41550643, "vi", "vores" eller "os") er dataansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget fra dig. Du finder vores kontaktoplysninger under punkt 7.
1.2 I denne persondatapolitik kan du læse, hvordan Copenhagen Fashion Outlet indsamler og behandler oplysninger, der vedrører dig, herunder til hvilke formål vi behandler personoplysningerne, hvordan vi sikrer de oplysninger, vi modtager, og hvilke rettigheder du har.
-
HVILKE PERSONOPLYSNINGER INDSAMLER VI, TIL HVILKE FORMÅL, OG HVORDAN BEHANDLER VI DINE PERSONOPLYSNINGER I OVERENSSTEMMELSE MED GÆLDENDE LOVGIVNING 2.1 Når du besøger cphfashionoutlet.dk, indsamler vores system automatisk oplysninger om dig og din brug af vores hjemmeside. De data, systemet registrerer, er blandt andet oplysninger om, hvilken browser du bruger, hvilke ord, produkter og kategorier du søger på, din IP-adresse, netværkslokation og informationer om din computer, mobil eller tablet, som gør det muligt for os at forbedre din brugeroplevelse og optimere cphfashionoutlet.dk’s funktioner. Vi bruger også oplysningerne til relevant markedsføring. Retsgrundlaget for vores behandling af dine data i forbindelse med besøg på hjemmesiden, kan du finde i databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra f. Derudover bruger cphfashionoutlet.dk cookies i overensstemmelse med vores cookiepolitik. Denne behandling er baseret på dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
2.2 Når du tilmelder dig cphfashionoutlet.dk’s direkte markedsføring, eksempelvis vores Facebookside, nyhedsbrev, push-beskeder eller lignende, registrerer vi dit navn, din mailadresse samt andre frivillige oplysninger, du selv afgiver i forbindelse med tilmeldingen. Formålet er at kunne levere relevant markedsføring til dig. Retsgrundlaget herfor er databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra a.
2.3 Når du køber et produkt på cphfashionoutlet.dk eller kommunikerer med os via vores hjemmeside, registrerer vi de oplysninger, du selv afgiver, som eksempelvis dit navn, din adresse, din mailadresse, dit telefonnummer, betalingsmåde, leveringsmåde, IP-adresse, samt hvilke produkter du har købt og eventuelt returneret til os. Disse oplysninger bliver registreret, for at vi kan levere de produkter, som du har bestilt, og desuden administrere og overholde dine rettigheder til at returnere og reklamere over en vare jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. Oplysningerne kan også blive brugt til at informere dig om en tilbagekaldelse af et produkt eller anden information, vi er pålagt at informere dig om ved lov. Oplysninger om dine køb via vores hjemmeside indsamles desuden, så vi kan overholde lovkrav til bogføring og regnskab, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c. Når vi registrerer din IP-adresse, er det for at forebygge og forhindre bedrageri. Retsgrundlaget herfor er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
2.4 Når du indgår en samarbejdsaftale med os enten som privatperson eller i kommerciel sammenhæng, registrerer vi oplysninger om dit navn, din firma- eller privatadresse, din e-mail, dit telefonnummer, leveringsmåde, IP-adresse, samt andre relevante oplysninger, der udveksles i forbindelse med samarbejdet. Formålet med at indsamle og opbevare disse oplysninger er at vurdere en potentiel samarbejdsaftale, samt at levere de produkter, som du har anmodet om i henhold til aftalen. Oplysninger, som du selv afgiver, behandles for at kunne træffe foranstaltninger på din anmodning forud for indgåelse af en samarbejdsaftale jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.
2.5 Når du besvarer spørgeskemaer, registrerer vi oplysninger om dit navn og din e-mailadresse, samt oplysninger om dine modevaner/ønsker samt tøjstørrelser, såfremt spørgeskemaet fordrer svar på dette. Formålet med dette spørgeskema er at indhente viden i henhold til den konkrete undersøgelse. Retsgrundlaget herfor er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a og art. 9, stk. 2, litra a.
2.6 Hvis du afhenter din bestilling i vores butikker, kan der være opsat TV-overvågning. Såfremt dette er tilfældet, vil det være skiltet på bygningen. Disse optagelser kan blive gennemgået og videregivet til politiet, hvis der opstår begrundet mistanke om overtrædelse af straffeloven. Formålet er at forebygge og dokumentere eventuelle lovovertrædelser. Retsgrundlaget herfor er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
-
MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER
3.1 cphfashionoutlet.dk overdrager oplysninger om dit navn, din adresse, din mailadresse, dit ordrenummer samt leveringsønsker til GLS, PostNord, DAO, Bring eller anden transportør, som varetager fragten og leveringen af de varer, du har købt hos os. Køber du produkter, som ikke findes på vores lager, kan dine oplysninger undtagelsesvis gives videre til producenten, som herefter sørger for at sende den pågældende vare til dig. Disse oplysninger udveksles mellem Copenhagen Fashion Outlet og transportøren via Webshipper. Derudover kan dine oplysninger videregives til samarbejdspartnere, der assisterer os i forbindelse med vores forretningsaktiviteter, herunder bl.a. betalingsudbydere med finansieringsmuligheder så som ViaBill.3.2 Da vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift, forbedringer på hjemmesiden, indsamling af permissions til udsendelse af nyhedsbreve, deltagelse i konkurrencer, pop-ups, relevant markedsføring samt bedømmelse af vores virksomhed og produkter, kan oplysninger om dit navn og din mailadresse blive betroet til disse. I forbindelse med dit køb af varer på vores hjemmeside, sender Trustpilot på vegne af vores virksomhed en mail med en invitation til at vurdere vores produkter og services. Det er fuldstændig valgfrit, om du vil lave en anmeldelse, og du kan vælge at bruge et valgfrit navn. Den oplyste e-mailadresse bruger vi kun til at verificere, at der er foretaget et køb hos Copenhagen Fashion Outlet. Hvis du takker ja til invitationen, skal du være opmærksom på, at dataansvaret for dine personlige oplysninger i denne forbindelse overgår til Trustpilot.
3.3 Når du betaler for din(e) vare(r), vil du blive viderestillet til vores betalingsudbydere Bambora, Epay, PayPal, Klarna eller ViaBill. De oplysninger, du afgiver, vil blive opbevaret i fuld fortrolighed af modtagerne. Det er alene betalingsudbyderen der får adgang til oplysninger om dit betalingskort. Copenhagen Fashion Outlet får ikke adgang til oplysninger om dit betalingskort.
For at kunne tilbyde Klarnas betalingsmetoder, vil vi muligvis overføre dine personlige oplysninger i form af kontakt- og ordreoplysninger til Klarna, for at Klarna kan vurdere, hvorvidt du er kvalificeret til deres betalingsmetoder, og for at skræddersy disse betalingsmetoder til dig. Dine overførte personlige data bliver behandlet i overensstemmelse med Klarnas egen Databeskyttelsesmeddelelse.
3.4 Oplysninger, der er indsamlet som led i et samarbejde, vil alene blive opbevaret til intern brug, medmindre det er nødvendigt for at opfylde et formål i forbindelse med samarbejdsaftalen, eller såfremt der opstår en tvist, der nødvendiggør en videregivelse til retlige instanser og myndigheder.
3.5 Når du deltager i en spørgeskemaundersøgelse, vil oplysningerne blive indsamlet gennem fx. SurveyMonkey.
3.6 Oplysninger, der er indsamlet fra TV-overvågning i forbindelse med afhentning af din bestilling, kan blive videregivet til politiet i tilfælde af kriminelle aktiviteter, som der rettes søgsmål imod.
3.7 Vi overdrager, sælger eller bytter aldrig dine personoplysninger til markedsføringsformål til tredjepart uden forudgående samtykke.
-
TREDJELANDSOVERFØRSLER 4.1 Nogle af vores eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis Google Analytics v/Google LLC., Facebook Inc., Instagram Inc., SurveyMonkey Inc. og MailChimp er etableret uden for EU. Overførsler til databehandlere uden for EU vil kun finde sted, hvis vores databehandlere har fastslået et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Google LLC og Facebook Inc. har etableret grundlag for overførslen ved at tilslutte sig EU-U.S. Privacy Shield-ordningen.
-
OPBEVARINGSPERIODE 5.1 Vi opbevarer oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med køb, så længe det er nødvendigt for at opfylde den aftale, som vi har indgået med dig, herunder også til at overholde lovkrav i forhold til bogføring og regnskab i henhold til bogføringsloven.
5.2 Vi opbevarer oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med tilmelding til nyhedsbrev, push-beskeder og lignende markedsføring, indtil dit samtykke tilbagekaldes.
5.3 Oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med samarbejdsaftaler, vil blive opbevaret, så længe samarbejdet består, eller så længe lovgivningen foreskriver, samt hvis det er nødvendigt for at beskytte virksomhedens rettigheder og forpligtelser.
5.4 Data, der er indsamlet som led i spørgeskemaer, vil blive opbevaret, indtil formålet med undersøgelsen er opfyldt. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage.
5.5 Oplysninger indsamlet fra TV-overvågning i butikker vil blive slettet efter 30 dage, medmindre vi er forpligtet til at opbevare optagelserne længere som led i en politiundersøgelse.
-
DINE RETTIGHEDER 6.1 Som registreret har du en række rettigheder, som vi til enhver tid kan hjælpe dig med at udøve. Dine rettigheder omfatter blandt andet følgende:
- Indsigtsretten: Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig.
- Retten til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
- Retten til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig.
- Retten til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
- Retten til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
- Retten til indsigelse: Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger til direkte markedsføring, herunder profilering.
-
KONTAKTOPLYSNINGER
7.1 CF Stores ApS- Copenhagen Fashion Outlet
- Holstebrovej 1-3
- 7490 Aulum
- Danmark
- CVR: 41550643
- Telefon: +45 2643 7981
- E-mail: cphfashionoutlet@gmail.com
-
KLAGEADGANG 8.1 Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os via kontaktoplysningerne under punkt 7.
8.2 Du kan også kontakte Datatilsynet:
- Adresse: Borgergade 28, 5., 1300 København K
- Telefon: 33 19 32 00
- E-mail: dt@datatilsynet.dk
Alt tøj
Alle vores fineste styles til faste lave priser!
-
Udsalg
Ballerina sko med sløjfe
Normalpris 169,95 DKKNormalprisStykpris / pr.199,95 DKKUdsalgspris 169,95 DKKUdsalg